Home

Book Club by Heartzen

lidt om mig

Det var først efter jeg var begyndt på uddannelsen som Clairvoyant Medie Healer, jeg fandt ud af, at jeg selv var et medium.

Billeder fra min tidlige barndom, hvor jeg havde set og fornemmet spøgelser, alfer og nisser, dukkede atter op i min hukommelse. Ligesom senere møder med overnaturlige fænomener begyndte at give mening.

Jeg voksede op i et kreativ kunstnerhjem, og husker hvordan jeg fordybet i leg, skabte haver til alfer og fandt på eventyr og historier med tegninger til.

Men da jeg begyndte i børnehaven, blev jeg så overvældet af de andre børn, at jeg bare sad og observerede dem og i spisepausen kunne jeg ikke koncentrere mig om madpakken. Pædagogerne satte mig derfor ud i garderoben, hvor de lod mig spise helt alene. Jeg blev også konfronteret med skeptiske voksne, der ikke kunne rumme mine oplevelser, hvilket betød, at jeg lukkede ned for mine evner.

Med genopdagelsen af mine evner, genfandt jeg også min kreative stemme og bruger den dagligt, når jeg laver mad, giver clairvoyant vejledning, skriver eventyr eller laver illustrationer.

Book Club by Heartzen

Book Club by Heartzen din portal til eventyrlige fortællinger, selvudviklings – og rejsebøger

Velkommen til Book Club by Heartzen

Stedet hvor du går hen for at blive inspireret. Der vil jævnligt blive inviteret til teselskab, hvor du får mulighed for at møde forfattere og andre inspirerende personer, blive præsenteret for nye tanker og møde ligesindede.

Du vil også kunne finde et bredt udvalg af bøger og orakelkort indenfor kategorierne rejser, spirituel selvudvikling og eventyrlige fortællinger.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse og håber du får lyst til at gå på opdagelse her på siden.

Min vision

At fremme mødet mellem mennesker og inspirere til at få kontakt med den kreative kilde.

At blive mødt uden fordømmelse og få plads til at udfolde sine evner naturligt, uden frygt.

Lad ægte lidenskab være kompasset for dit medfølende hjerte

Inspirationen henter jeg blandt andet fra det magiske og eventyrlige univers. Men altid med et jordnært og brugbart udgangspunkt.

Teselskab

Som barn, elskede jeg at bage kager og da jeg fik den første Book Club by Heartzen aftale på plads, med Rikke Rose Rasmussen, og vi sad og brainstormede, stod det klart at vi delte samme passion for kager og litteratur.

Med disse tanker kom ideen at invitere alle interesserede til teselskab og forfattermøder.

Jeg tror på at jo mere vi deler, jo mere heler vi og så gør det jo ikke noget, det også smager godt.

Jeg glæder mig til at slå dørene op og byde dig velkommen til velsmagende og inspirerende teselskaber.

Kirstine Nielsen

Cand.phil. Kommunikation

Eksamineret og certificeret Clairvoyant Medie Healer og Clairvoyant Vejleder 

Onlineuddannelse i Familieopstilling og Systemisk Opstilling (ISFO)

Jeg er på en stadig udviklingsrejse og bliver aldrig færdig med at lære noget nyt.

Denne hjemmeside sætter cookies. Ved fortsat brug af siden accepterer du brugen af disse.  Læs mere